Jeg er vild med savoy kål, den får en fantastisk farve når den varmes op. Jeg ville bruge de flotte blade og fandt på disse dolmere:
Savoykål
500 g. hakket kalv og flæsk
en rest bulgur, ca. 3 dl.
1 fed hvidløg
purløg, hakket
lidt skummetmælk
salt og peber.
7-8 gulerødder
olie
honning, 1 spsk.
lidt smør
1 dl creme fraise
1 tsk. karry
De yderste blade af savoy kålen koges i et par min. til de er bløde. Skyl dem i koldt vand.
Fars: 500 g. hakket kalv og flæsk. 3 dl. kogt bulgur. 1 fed hvidløg, fint hakket, 1/2 bundt hakket purløg. salt og peber. lidt skummetmælk.
Bland farsen og form små boller, som pakkes ind i hvert stykke savoy kål. Steg dem let, hæld lidt vand ved og lad dem stå ved svag varme i ca, en halv time.
Gulerødderne skrælles og skæres i mindre stykker. Varm lidt olie og en skefuld honning på panden. Steg gulerødderne til de er møre. Krydder dem med salt og peber.
Skær reste af savoy kålen i strimler. Varm smør på en pande, sauter savoykålen heri med karry. Krydder det med salt og peber. Kom til sidst lidt ceme fraice ved og varm igennem uden at koge det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar