tirsdag den 14. januar 2014

torsdag den 9. januar 2014

KRANS AF DRIVTØMMER

Julen er godt nok slut. Men jeg har ikke fået nok af at lave dekorationer. I dag har jeg lavet denne krans af drivtømmer som jeg har fundet på stranden gennem de sidste somre.




SAVOYKÅLDOLMERE MED HONNINGSTEGTE GULERØDDER OG SMØRRISTET SAVOYKÅL

Jeg er vild med savoy kål, den får en fantastisk farve når den varmes op. Jeg ville bruge de flotte blade og fandt på disse dolmere:

Savoykål
500 g. hakket kalv og flæsk
en rest bulgur, ca. 3 dl.
1 fed hvidløg
purløg, hakket
lidt skummetmælk
salt og peber.
7-8 gulerødder
olie
honning, 1 spsk.
lidt smør
1 dl creme fraise
1 tsk. karry

De yderste blade af savoy kålen koges i et par min. til de er bløde. Skyl dem i koldt vand.
Fars: 500 g. hakket kalv og flæsk. 3 dl. kogt bulgur. 1 fed hvidløg, fint hakket, 1/2 bundt hakket purløg. salt og peber. lidt skummetmælk.
Bland farsen og form små boller, som pakkes ind i hvert stykke savoy kål. Steg dem let, hæld lidt vand ved og lad dem stå ved svag varme i ca, en halv time.

Gulerødderne skrælles og skæres i mindre stykker. Varm lidt olie og en skefuld honning på panden. Steg gulerødderne til de er møre. Krydder dem med salt og peber.

Skær reste af savoy kålen i strimler. Varm smør på en pande, sauter savoykålen heri med karry. Krydder det med salt og peber. Kom til sidst lidt ceme fraice ved og varm igennem uden at koge det.

tirsdag den 7. januar 2014

KYLLING, ØSTERSHATTE OG BULGUR

Vores aftensmad i aften bestod bl.a. af det sidste af en kylling jeg kogte forleden dag. Jeg brugte:

En rest kylling
Bulgur
1 rød peberfrugt
1/2 løg
1 fed hvidløg
l .dl. creme fraice 9 %
østershatte
purløg, 1/2 bundt
romainesalat, 1 lille

 Hæld kogende vand på bulguren og sæt det til side. Skær peberfrugt, løg og hvidløg i tern og svits det i olie uden at brune det. Blend det og stil det til side. Svits østershattene. Sæt dem til side. Kom kyllingekødet som er revet i mindre stykker på panden, Hæld peberfrugtblandingen over og varm igennem. Anret på en tallerken med romaine salat i bunden, bulgur og kylling med peberfrugtsauce over, drys med purløg.


mandag den 6. januar 2014

MAGASIN HOLDERE

Jeg har købt magasinet Isabellas lige siden det første blad udkom. Det er blevet til en ordentlig stak. For at kunne overskue dem har jeg fået den ide´ at sortere dem i årstider. På den møde kan jeg nemmere bruge dem, så de ikke bare ligger i en stor stak.



JANUAR MENU

Så blev det nytår, og med det følger altid trangen til at få sund mad med masser af grøntsager for mig. Her er en dejlig forret med hvide asparges som jeg elsker dem,  og hovedret med grøntsags klatter, lammekoteletter og kold spinat sauce.

Hvide asparges 1 bundt
revet parmesan
salt og peber

Skræl de hvide asparges og bræk dem hvor de knækker naturligt. Kog dem i letsaltet vand til de er møre. Riv parmesan over og giv dem et drys frisk drys peber. Spis dem med det samme mens de er varme. Bedre bliver det ikke.

4 små lamme koteletter

1 sød kartoffel, revet groft
1 bagekartoffel, revet groft
3 gulerødder, revet groft
1 lille stykke selleri, revet groft
1 rødløg i små tern
1 hvidløg, fint hakket
1 bæger ricotta
2 æg
salt og peber
revet parmesan

2 håndfulde frisk spinat, skyllet og dampet
2 dl creme fraiche
1 fed knust hvidløg
lidt revet citronskal
salt og peber



 
Steg lammekoteletterne.

Bland alle ingr. til grøntsags klatterne undtagen parmesanen, den drysses over til sidst. Sæt dem som klatter på bagepapir på bradepanden. Bag dem ved 200 grader i 30 min.

Knug spinaten fri for væde, hak den meget fint og bland den med de øvrige ting til saucen.