tirsdag den 6. august 2013

BYG"OTTO" MED BROCCOLISTOK

Jeg bryder mig ikke om at smide mad ud, så jeg måtte finde ud af et eller andet med en broccoli som var blevet kedelig. Det blev til en byg"otto" hvor jeg fik brugt stokken af en broccoli. Til dette serverede jeg dampede rødspætter og grønne bønner. Jeg brugte:

Stokken af 1 broccoli skrællet og skåret i små tern
2 dl. perle byg
ca. 4 dl vand
smør og oliven olie
1 stort skalotteløg i tern
1 fed hvidløg i små tern
bredbladet persille
2 spsk.parmesan, fint revet.
salt og peber.
finthakket bredbladet persille til pynt.

Først tog jeg 2 rødspætter og skar en lille lomme i dem, her kom jeg hakket persille og lidt smør, lagde dem i et smurt ildfast fad og dampede dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min.

Nu byg"otto"en: Svits det finthakkede løg i olie til det er klart, så kommes perlebyggen i og svitses lidt med til de er blandet godt. Hvidløg kommes ved. Det hele dækkes med vand og koger i ca. 15 min. Broccoli i tern kommes ved og koger med i 5 min. Smag til med salt og peber. Vend parmesan i. Evt. lidt koldt smør til at gøre det lidt mere cremet ( kan udelades). Pynt med finthakket bredbladet persille.

Server med Grønne bønner dampet i 3 min.

Opskriften er til 2 pers.

BYG"OTTO" MED DAMPET RØDSPÆTTE OG GRØNNE BØNNER

Ingen kommentarer:

Send en kommentar